Home Print Sitemap

GAS APPLICATION ENGINEER – Projektansvarlig og/eller PLC-Programmering til gasmotorer, gasturbiner, CHP-anlæg

Virksomheden
Vores kunde er verdens førende inden for flere af sine produktområder. Virksomheden er inde i en meget positiv udvikling, og har 500 meget kvalificerede medarbejdere globalt.
Innovativ produktudvikling, kundeorienteret opbygning af organisationen og håndteringen af logistikken har givet virksomheden et pænt forspring i forhold til konkurrenterne inden for branchen. Beliggenhed i den midt-/nordvestlige del i Region Midtjylland.
 
Jobbet
Med reference til segmentchefen for gas og hydro vil du - afhængig af din erfaring – få overdraget ansvaret for kundeprojekter fra afklaring af behov, til konstruktion, til idriftsættelse. Kundeprojekterne vil variere i størrelse, fra du egenhændigt gennemfører hele processen til projekter, hvor du har et tæt samarbejde med flere kolleger.
Virksomheden er meget åben for, jobbet også kan skrues sammen rettet mod væsentlig mere programmering, hvis det interesserer dig mere.
Jobbet vil ligeledes være forbundet med rejseaktivitet worldwide, der i vid udstrækning også kan tilpasses dine ønsker i et spænd fra 20-60 dage pr. år. Der er tale om en nyoprettet stilling.
 
Din profil
Det er et ufravigeligt krav, du har ca. 2 års erfaring med applikationer rettet mod gasmotorer, gasturbiner eller CHP-anlæg. Du er praktiker og formentlig maskinmester eller ingeniør af baggrund. Du har erfaring med plc/C/C++ -programmering og/eller har arbejdet med drift af eller idriftsat førnævnte motorer og anlæg.
 
Du tilbydes
Du bliver en del af en virksomhed i vækst med store internationale ambitioner. Organisationen er præget af meget motiverede, selvstændige og ansvarsbevidste medarbejdere, som alle sætter kunderne i centrum. Ud fra ønsket om at fastholde dygtige medarbejdere lægges der stor vægt på effektiv personalepleje, og der er derfor fx. i videst muligt omfang en fleksibel indstilling til arbejdstid, en politik for hjemmearbejdspladser, en åben informationspolitik, favorabel kantineordning, pensionsordning osv. Løn og benefits efter kvalifikationer.
 
Ansøgning
Send venligst din ansøgning mærket 161.12.11-F5 med CV til info@entermanagement.dk eller ENTERManagement, Vestergade 32, 8600 Silkeborg eller via dette link.
 
Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte Per B. Linneberg på tlf. 2277 1491.
 
(Du bedes venligst anføre, hvor du så stillingsopslaget første gang, - på forhånd tak).
 

Tip en ven om dette stillingsopslag

Tip en ven om dette stillingsopslag
ENTERManagement - Vestergade 32 - 8600 Silkeborg - tlf. 8610 1491 - info@entermanagement.dk