Home Print Sitemap

KONSTRUKTIONSINGENIØR - Avancerede byggeprojekter til fremtiden - (STILLINGEN ER BESAT)

Virksomheden

Virksomheden har travlt takket været øget tilgang af store byggeprojekter. Til forstærkning af konstruktionsafdelingen i Aarhus søger vi en erfaren konstruktionsingeniør med min. 5 års erfaring fra rådgiverbranchen, der er dygtig til at kommunikere såvel skriftligt som mundligt.

Jobbet

Arbejdet består i at fungere som fagprojektansvarlig for konstruktioner. Du arbejder primært på store projekter, hvor du står i spidsen for "konstruktionsholdet". Projektering, udarbejdelse af statisk dokumentation og udbudsmateriale, samt tilsyn med forskellige typer byggeri er dit hovedarbejdsområde.

Du arbejder hhv. selvstændigt og i tværfaglige teams, hvor du bidrager med din betydelige ekspertise inden for dit område.

Din profil

Du har mindst 5 års erfaring med projektering og beregning af bærende konstruktioner. Du er vant til selvstændigt at varetage udarbejdelsen af konstruktionsprojekter, fra idéoplæg til færdigt hovedprojekt.

Du har bred viden om og erfaring med materialer og konstruktionsløsninger, og du behersker ubesværet beregning og projektering af både beton-, stål-, træ- og murværkskonstruktioner.

Du kommunikerer effektivt og har let ved at samarbejde med alle i et projektforløb.

Du tiltrækker, i kraft af dit netværk og din ekspertise, nye opgaver til virksomheden.

Du tilbydes

  • Et spændende job i et dynamisk miljø, præget af godt humør, effektivitet og faglighed
  • Sparring med et team af 15 erfarne projektledere
  • Gode og stabile arbejdsforhold
  • Indflydelse og ejerskab til projekter
  • Mere end 100 imødekommende kolleger
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mange af Danmarks mest interessante byggeprojekter som arbejdsplads. 

Virksomheden er en landsdækkende, rådgivende ingeniørvirksomhed med ca. 110 medarbejdere fordelt på 2 lokationer. Virksomheden er kendt for at optimere hvert enkelt led i byggeprocessen, og som en arbejdsplads, der næsten føles som en familie.

Der er kort fra beslutning til handling, og her ses forhindringer som energiskabende i drøftelsen af den rigtige løsning for kunden.

Virksomheden beskæftiger sig med rådgivning inden for anlægsarbejde bærende konstruktioner, bygningskomplettering, el- og vvs-installationer, ventilation, energianlæg, projektledelse, bygningsakustik, brand og bæredygtighed.

Har du lyst til at fortsætte udviklingen af din karriere i en virksomhed præget af fremdrift og fornyelse?

Ansøgning

Send venligst din ansøgning mærket 199.13.11-E7 med CV til info@entermanagement.dk eller via dette link.

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte Per B. Linneberg på tlf. 2277 1491.

 

 

Tip en ven om dette stillingsopslag

Tip en ven om dette stillingsopslag
ENTERManagement - Vestergade 32 - 8600 Silkeborg - tlf. 8610 1491 - info@entermanagement.dk