Home Print Sitemap

PROJEKTINGENIØR, MASKIN – Ansvarlig fra idé til levering - (STILLINGEN ER BESAT)

Virksomheden

Virksomheden er beliggende i det midt-/vestjyske område, og fremstiller nøglefærdige løsninger til kunder inden for hydrauliske løsninger og pumpeanlæg i en bred vifte af specialprodukter af meget høj kvalitet, - ofte skræddersyet til vindmølle-, offshore- og den maritime sektor - samt en bred vifte af produktionsvirksomheder i alle brancher generelt.

Jobbet

Du vil blive en nøgleperson i virksomhedens daglige drift i forhold til konstruktion, udvikling, indkøb, beregning, arbejdstegninger og dokumentation, herunder specielt konstruktion og dokumentation af kundetilpassede løsninger. Du styrer indkøbsprocessen til hele projektet fra behovsanalyse til varen er modtaget, herunder indhentning af tilbud, forhandling med tilbudsgiverne og stram opfølgning på leveringsprocessen.

Du får en meget varieret dagligdag præget af en stor kontaktflade til produktion, underleverandører samt kunder. Du vil få den koordinerende rolle i hele udviklingsforløbet fra idé til færdigt produkt. 

Din profil

Du er uddannet maskiningeniør eller har lignende ingeniørmæssig baggrund. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund.

Du har god erfaring med 3D tegning,  gerne i Autocad Inventor alternativt Solid Works eller lign., og du er bruger af de væsentligste programmer i MS Office.

Du har gode samarbejdsevner både internt og eksternt, og varetager desuden selvstændigt dine opgaver på en professionel og serviceminded måde.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du tilbydes

En spændende stilling i et dynamisk og inspirerende miljø, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement og med en uformel omgangstone.

Løn efter kvalifikationer, herunder pensionsordning.

En selvstændig stilling, hvor der er frie forhold under ansvar, samt gode kolleger.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning mærket 242.14.11-F5 med CV til info@entermanagement.dk -. 

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte Per B. Linneberg på tlf. 2277 1491.

Tip en ven om dette stillingsopslag

Tip en ven om dette stillingsopslag
ENTERManagement - Vestergade 32 - 8600 Silkeborg - tlf. 8610 1491 - info@entermanagement.dk