Home Print Sitemap

PROJEKTLEDER – Entreprenør, Aarhus - (STILLINGEN ER BESAT)

Virksomheden

Kaj Ove Madsen A/S Aarhus blev etableret i 2004 som et selvstændigt selskab i Kaj Ove Madsen koncernen. Virksomheden udfører udelukkende Total- og hovedentrepriser, med det primære fokus i Østjylland.

Byggerierne rækker dog også ud over Østjylland til den øvrige del af landet.

De primære kerneydelser er hovedsageligt totalentrepriser udført i faste og lange samarbejder, fordelt på henholdsvis mellemstore og store boligbyggerier, erhverv herunder sundhed og pleje, kontorbyggerier, bilhuse, fødevarer, detail mv.

Kaj Ove Madsen A/S Aarhus beskæftiger 30 funktionærer fordelt primært ligeligt på bygningskonstruktører og ingeniører.
Gennem årene har vi oparbejdet rigtig gode samarbejder med nogle af landets dygtigste Arkitekt- og Ingeniørfirmaer. 

Hos Kaj Ove Madsen A/S Aarhus er tillid kendetegnende - en aftale er en aftale -  dette afspejles også i de lange relationer, vi har med såvel kunder som underentreprenører.

Firmaet ledes i dag, som ved etableringen i 2004, af Morten Thøgersen.

Jobbet

Det bliver din opgave at styre planlægningen og gennemførelsen af anlægsentrepriser - fra aftalen er indgået til endelig levering.

I projekterne vil dine opgaver typisk være at:

  • holde kontakt til og forhandle med bygherrer, underentreprenører, rådgivere og leverandører
  • følge op på kvalitet, økonomi, sikkerhed og tid
  • lede og deltage i produktionsfasen internt såvel som eksternt afhængigt af projektets størrelse. 

Din profil

Du skaber et godt samarbejde qua dine menneskelige egenskaber. Du er beslutningsdygtig og trives i en travl hverdag med kontakt til alle byggeriets interessenter, og har hele tiden for øje at levere høj kvalitet til tiden. Du er uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør og har erfaring fra lignende job. Du behersker dansk i skrift og tale.

Du tilbydes

  • Et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed
  • Gode muligheder for at udvikle dine tekniske og ledelsesmæssige kvalifikationer
  • Et job med kontakt til alle i projektforløbet
  • En konkurrencedygtig løn i forhold til dine kvalifikationer.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning mærket 340.16.11-E7 med CV til info@entermanagement.dk -.

Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte Per B. Linneberg på tlf. 2277 1491. 

(Du bedes venligst anføre, hvor du så stillingsopslaget første gang - på forhånd tak).

Tip en ven om dette stillingsopslag

Tip en ven om dette stillingsopslag
ENTERManagement - Vestergade 32 - 8600 Silkeborg - tlf. 8610 1491 - info@entermanagement.dk