Home Print Sitemap

UDVIKLINGSCHEF - afløb, vand- og varmeforsyning - (STILLINGEN ER BESAT)

Virksomheden

Wavin VVS leverer komplette systemer til afløb, vand- og varmeforsyning, og har i Danmark en stærk position inden for projekter relateret til beboelsesejen- domme og bygninger, såsom hoteller, sygehuse, administrationsbygninger m.fl. Wavin VVS søger en udviklingschef til afdelingen i Horsens, hvor der er godt 40 engagerede og kundeorienterede medarbejdere.

Wavin i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Baltikum er en del af den internationale Wavin-koncern, der er en af Europas største producenter af rørsystemer i plast med 6.300 medarbejdere i 29 lande.

Hos Wavin byder hver dag på nye udfordringer og forandringer - uanset jobfunktion. Virksomheden ønsker konstant at blive bedre for at klare sig i konkurrencen, og med afsæt i værdierne "Fleksibilitet, Pålidelighed og Innovation" satses på nytænkning, handlekraft, optimisme og målrettet udvikling.

Som ny på Wavin-holdet kan du komme vidt omkring. Du tilbydes mange arbejdsområder, udviklingsmuligheder og karriereforløb – og Wavin har de bedste rammer for et spændende og indholdsrigt job. Og det er op til dig at udfylde rammerne.

Læs mere på www.wavin.dk -.

Jobbet

Med reference til direktøren og som en del af ledergruppen får du ansvaret for, Wavin VVS’ produkter til stadighed er på forkant med udviklingen, specielt i forhold til miljø- og energikrav. Afdelingen er nyoprettet, og du får ledelsesansvaret for 5 engagerede medarbejdere.  Du er endvidere projektleder for en del af de projekter, du sætter i gang.

Herudover omfatter ansvaret

  • udarbejdelse og implementering af produktstrategi
  • udvikling og implementering af elektroniske værktøjer inden for blandt andet beregningsprogrammer, produktkonfiguratorer m.m.
  • udvikling af koncepter til uddannelse af kunder
  • koordinering af kundeuddannelse i samarbejde med salgsafdelingen, - hvor du evt. selv underviser
  • teknisk support.

Du deltager endvidere i leverandørforhandlinger samt vigtigere salgsmøder.

Din profil

Du har en uddannelse som ingeniør, gerne med viden om gulvvarme og/eller fjernvarme. Du har minimum 3 års leder- og projektledererfaring fra tilsvarende stilling. Du er robust og resultatorienteret, og har en god kommerciel indstilling. Du er udadvendt og god til at lytte til og engagere omgivelserne. Du behersker IT på brugerniveau og engelsk på forhandlingsniveau.

Du tilbydes

Et  udfordrende job med stort ansvar for virksomhedens innovation, og stor indflydelse i en organisation, der er præget af god humor og lysten til at præstere. Løn og benefits efter kvalifikationer.

Ansøgning

Send venligst din ansøgning mærket 147.11.11-C6 med CV til info@entermanagement.dk eller ENTERManagement, Vestergade 32, 8600 Silkeborg eller via dette link. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt, og personlige oplysninger videregives kun efter aftale med dig. Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Per B. Linneberg på tlf. 2277 1491.

Tip en ven om dette stillingsopslag

Tip en ven om dette stillingsopslag
ENTERManagement - Vestergade 32 - 8600 Silkeborg - tlf. 8610 1491 - info@entermanagement.dk